Den
første store iscenesættelse
af Københavnermodernismen kunne
have været alt det - bundet op
på den enkelte bolig og designfagets
storhedstid. Men det var desværre
mere interieur-fetichisme og fesne
antikviteter. Det var kitsch og kvalitet,
som man finder det i ethvert
middelklassehjem. Det var rejser i brunt,
rødt og orange. Konkret kunst,
sølv og fajance.
Men der
er ikke tvivl om, at
Københavner-modernismen som begreb
er landet. Den vil dukke op mange steder
fremover og vil forhåbentlig give
anledning til nye blik på os selv,
vores hjem og vores byer. Blandt andet ved
de kommende Arne Jacobsen-udstillinger
samt Robert Wilson-teaterstykket om samme.
Og naturligvis ved næste års
store - gerne lidt mere grandiose -
iscenesættelse...
Copenhagenmodernismshow.com. Friheden.
Fremtiden. Forstaden. Den skandinaviske
modernisme. Fred, lys, luft.
Udflytning.
Indflytning. Flugt. Efterkrigstidens
lykkelandskaber. Fremmedarbejdere.
Industri. Flygtningestrømme.
Pendling. Hjemstavn og afsavn.
Ghettoisering. Grønthandlere.
Ørkener af beton og parcelhuse.
Den anden
side af det tyvende århundredes
velstandseksplosion var store
flygtningestrømme, eksplosiv
byudvikling og helt nye måder at bo
på. Store andele af befolkningen
brød op fra deres hjemegn og
flyttede ind mod byen. Andre flyttede ud
af byens belastede centrumkvarterer.
Og
endelig var der dem, der flyttede fra de
andre lande til den stolte skandinaviske
velfærdsstat. Alle disse optimister,
oprører og krigsofre, unge, gamle
og midaldrende mødtes i
modernismens store utopi: forstaden. De
delte rodløsheden, men også
muligheden for, drømmen om at finde
sig til rette i de nye omgivelser. De
delte de nye boligformer og deres
grønne omgivelser. De delte
planlægningens gode og dårlige
sider og ikke mindst længslen efter
deres oprindelige hjem.
|

|
Petter
Hellsing er tilsyneladende en gal
svensker. Han har fået
fingrene i en maskine, som kan
brodere. Brodere hvad som helst,
ikke bare vindmøller og
bondehuse - men også
modernistiske højhuse,
byplaner og betonlandskaber.
Så det har han sat den
til.
Vægtæpper,
kontorstole og almindelige
boligtekstiler er blevet
udsmykket med indtryk fra
dagligdagen i forstaden
Flemingsberg udenfor Stockholm.
Der er broderede tags,
beboerportrætter og
arkitekttegninger. Pynt og
ornamenteringer fra en by, de
færreste længes efter
- men mange længes
væk fra. Håndarbejde
om et territorium, ingen kalder
deres. Fra en opgang i
Brøndby har han hentet
danske, arabiske og afrikanske
beboeres navne og broderet dem
sammen til en gigantisk
klokkestreng med glade kvinder og
vippende børn. Sådan
spænder Hellsing et
uudtømmeligt felt ud
mellem hjemstavn, nationalitet,
savn og fremmedhed. I hverdagens
symboler. I beboernes
miljø og sprog. Ved at
gøre den modernistiske
boligblok til en pyntegenstand
slår han benene væk
under dens tilsyneladende
objektive kvaliteter. Og ved at
vise dens private begær i
klunkehjemmets hensynsløse
ornamenter opløser han
også modernismens billede
af det rationelle, rene og
firskårne menneske. Et
ætsende blik på
modernismen. Fyldt med masser af
legelyst og humor.
|
|