Kunst

Af Jakob Fälling

INDHOLD Leder Hjem, kære hjem ANTI-MYTE ... (Udvalgte artikler)

To iscenesættelser af hjemlighed og modernitet Hjem, kære hjem Københavnermodernismen. Vend dig til begrebet. Til eftersøgningen af det særligt skandinaviske, særligt danske, særligt københavnske. Ægget. PH-lampen. Verner Panton-plastik. Emaljeskåle. Kaffe-kander. Telefoner. Røgfarvede glaskugler. Multifunktionelle Hifi-anlæg. Et enkelt Ejler Bille-billede og masser af dekorative stoftryk. Velkommen til Forum og Copenhagenmodernismshow.com Et loppemarked af internationale dimensioner, i følge arrangørerne en stor designbegivenhed, som Øresundsregionens grå guld travede igennem i Forum sidst i januar. Det kunne have været en odyssé gennem næsten science fiction-agtige utopier, vilde idealer og heftige opgør med fortiden. Gennem klunkehjemmets antitese og drømmen om det nye menneske. Vi burde være blevet beam’et tilbage til efterkrigstidens lykkelandskaber og den hektiske jagt på klarheden. Til demokratisering og formdyrkelse, videnskabelig rationalitet og hygiejne. En lysende fremtid, to børn, en familievenlig hund og et parcelhus i grønne omgivelser. Storindustri, forurening og græsplæner. Stramhed, rette vinkler og snorlige linier. Pejsetændstikker og naturlig nøgenhed. Kommunisme, koldkrig og kønsroller. Månelanding, middelklasse, fritidsliv. Gridnet. Frihed. Enkelhed. Organisk arkitektur og enorme bylandskaber. Det indres bestemmelse af det ydres form. Jernbeton, typehuse og pendlertilværelser. Enfamilieshuse og bomaskiner. Lys, luft, frihed. Fremtiden. Friheden. Flyvemaskinen. Friheden, friheden, friheden.

Den første store iscenesættelse af Københavnermodernismen kunne have været alt det - bundet op på den enkelte bolig og designfagets storhedstid. Men det var desværre mere interieur-fetichisme og fesne antikviteter. Det var kitsch og kvalitet, som man finder det i ethvert middelklassehjem. Det var rejser i brunt, rødt og orange. Konkret kunst, sølv og fajance. Men der er ikke tvivl om, at Københavner-modernismen som begreb er landet. Den vil dukke op mange steder fremover og vil forhåbentlig give anledning til nye blik på os selv, vores hjem og vores byer. Blandt andet ved de kommende Arne Jacobsen-udstillinger samt Robert Wilson-teaterstykket om samme. Og naturligvis ved næste års store - gerne lidt mere grandiose - iscenesættelse... Copenhagenmodernismshow.com. Friheden. Fremtiden. Forstaden. Den skandinaviske modernisme. Fred, lys, luft. Udflytning. Indflytning. Flugt. Efterkrigstidens lykkelandskaber. Fremmedarbejdere. Industri. Flygtningestrømme. Pendling. Hjemstavn og afsavn. Ghettoisering. Grønthandlere. Ørkener af beton og parcelhuse. Den anden side af det tyvende århundredes velstandseksplosion var store flygtningestrømme, eksplosiv byudvikling og helt nye måder at bo på. Store andele af befolkningen brød op fra deres hjemegn og flyttede ind mod byen. Andre flyttede ud af byens belastede centrumkvarterer. Og endelig var der dem, der flyttede fra de andre lande til den stolte skandinaviske velfærdsstat. Alle disse optimister, oprører og krigsofre, unge, gamle og midaldrende mødtes i modernismens store utopi: forstaden. De delte rodløsheden, men også muligheden for, drømmen om at finde sig til rette i de nye omgivelser. De delte de nye boligformer og deres grønne omgivelser. De delte planlægningens gode og dårlige sider og ikke mindst længslen efter deres oprindelige hjem. Petter Hellsing er tilsyneladende en gal svensker. Han har fået fingrene i en maskine, som kan brodere. Brodere hvad som helst, ikke bare vindmøller og bondehuse - men også modernistiske højhuse, byplaner og betonlandskaber. Så det har han sat den til. Vægtæpper, kontorstole og almindelige boligtekstiler er blevet udsmykket med indtryk fra dagligdagen i forstaden Flemingsberg udenfor Stockholm. Der er broderede tags, beboerportrætter og arkitekttegninger. Pynt og ornamenteringer fra en by, de færreste længes efter - men mange længes væk fra. Håndarbejde om et territorium, ingen kalder deres. Fra en opgang i Brøndby har han hentet danske, arabiske og afrikanske beboeres navne og broderet dem sammen til en gigantisk klokkestreng med glade kvinder og vippende børn. Sådan spænder Hellsing et uudtømmeligt felt ud mellem hjemstavn, nationalitet, savn og fremmedhed. I hverdagens symboler. I beboernes miljø og sprog. Ved at gøre den modernistiske boligblok til en pyntegenstand slår han benene væk under dens tilsyneladende objektive kvaliteter. Og ved at vise dens private begær i klunkehjemmets hensynsløse ornamenter opløser han også modernismens billede af det rationelle, rene og firskårne menneske. Et ætsende blik på modernismen. Fyldt med masser af legelyst og humor.